Diagnosticering
Lægerne kan få mistanke om Alfa-1-antitrypsinmangel, hvis et barn har leverforandringer eller leversygdom, eller en yngre person får tiltagende lungesygdom med faldende lungefunktion.
Som voksen bør man undersøges for Alfa-1 antitrypsinmangel, hvis ens lungefunktion er faldende allerede når man er i 30’erne, måske endda tidligere.
Ved mistanke om Alfa-1-antitrypsinmangel kan man ved en blodprøve undersøge mængden af Alfa-1-antitrypsin i blodet. Ved svær Alfa-1-antitrypsinmangel kan man udtage blodprøver fra den øvrige familie for at kortlægge, hvem er raske (MM), hvem er bærere (MZ), og hvem har Alfa-1 mangel (ZZ).
I Danmark oprettedes i 1972 et register over personer med Alfa-1-antitrypsinmangel. Registret har stor betydning for at skaffe flere oplysninger om sygdomsforløbet, for at gennemføre forebyggelse og for at skaffe ny viden om behandlingseffekt af nye behandlingsformer.
En stor opfordring til gruppen og andre interesserede!
Vi mangler medlemmer til at nå vores mål for at være under § 8a, som omhandler skattefradrag for firmabidrag og fonde.
Hvis du melder dig ind efter 1 juli, er det halvt bidrag resten af året, da der opkrævning for hvert nyt år den 2 januar.
Du kan melde dig ind her eller på mobilepay 67648, husk der at skrive medlemskab eller støttemedlem.
Hvis du allerede er medlem, er der måske nogen i familien eller vennekredsen, der kan være interesserede i at blive støttemedlemmer for 100,- kr.
Tusind tak ♥️