At rejse med Alfa-1

Forsikring på rejsen

Rejseforsikringer dækker kun akut opstået sygdom og skader på rejsen.

”En medicinsk forhåndsvurdering fortæller dig, om din kroniske eller nuværende sygdom også vil være dækket på din rejse, hvis du får brug for behandling. Det er SOS Internationals læger, der vurderer, hvordan du vil være dækket på rejseforsikringen”.

Som patientforening vi vil anbefale, at du altid kontakter dit forsikringsselskab før en udenlandsrejse.

”Du skal være opmærksom på, at der kan være risiko for, at forsikringen ikke dækker dig for en kronisk sygdom, hvis din sygdom ikke er stabil op til rejsen. Så er der nemlig større risiko for, at du får brug lægehjælp eller må indlægges på selve rejsen. Det samme gælder, hvis du er ved at købe en rejse eller skal til at betale et restbeløb for en allerede bestilt rejse. Hvis din kroniske sygdom ikke er stabil, kan du få afvist dækning fra din forsikring.

Er du kronisk syg, behøver du kun at kontakte SOS International, såfremt du har fået ændret i din medicin (også hvis det er på eget initiativ), eller hvis din sygdom har krævet ekstraordinære lægeundersøgelser (udover de almindelige, planlagte kontroller), inden for de seneste to måneder før din afrejse. (NB! For nogle forsikringsselskaber gælder det inden for de seneste 6 måneder før afrejse. Er du i tvivl, så kontakt dit forsikringsselskab).

Har du, eller har du haft, en behandlingskrævende sygdom inden for de seneste to måneder, eller er du i et udredningsforløb, hvor du afventer yderligere undersøgelser/behandlinger efter hjemkomsten, anbefaler vi dig at søge om en medicinsk forhåndsgodkendelse.

SOS International bruger ikke lægeerklæringer i forbindelse med medicinsk forhåndsvurdering. Har vi behov for supplerende oplysninger, vil vi bede om at se din patientjournal for de seneste to måneder. I visse tilfælde vil det være nødvendigt at se journaler længere tilbage”.

>> Læs mere på sos.eu

>> Få tips til at rejse med ilt på European Lung Foundations hjemmeside (engelsk)

Det blå kort

Dit gule sundhedskort dur ikke længere som rejsesygesikring uden for Danmark, Færøerne og Grønland. Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island, Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal du i stedet bruge det blå EU-sygesikringskort.

Blat Pa Gult Med Hr 2Det blå EU-sygesikringskort dækker udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin mm. under ophold i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.

Det blå EU-sygesikringskort dækker kun, hvis behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i. Det blå EU-sygesikringskort dækker altså ikke behandling på private hospitaler eller klinikker. Der er således en begrænsning i forhold til behandlingssted. Denne begrænsning kan du kun undgå ved at tegne en privat rejseforsikring med dækning af akut sygdom indenfor de nævnte lande.

Med det blå EU-sygesikringskort er du ligestillet med borgerne i det pågældende land, du rejser til, hvorfor du risikerer egenbetaling. Egenbetalingen er forskellig fra land til land, hvorfor du selv skal undersøge, hvor meget egenbetaling der er ved nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin mm. i det pågældende land, du rejser til.

Hvis du f.eks. tager på bilferie og kører igennem to-tre forskellige lande, så skal du altså forholde dig til alle to-tre landes særegne regler. Samtidig skal du selv søge refusion, når du kommer hjem til Danmark, hvis du har haft behov for læge- eller sygehusbehandling på din rejse. Denne procedure bliver enorm besværlig netop, fordi reglerne i forhold til egenbetaling er forskellige fra land til land.

>> Bestil det blå kort hos borger.dk

At rejse med ilt

Hvis du har brug for ilt på rejsen. skal du i god tid kontakte din iltudbyder for at høre hvad de kan tilbyde dig af rejseilt. Det betyder: senest 4 uger før afrejse, i bedste fald når du bestiller din rejse. Være opmærksom på at de enkelte regioner har varieret udbud, så sammenlign ikke med din nabo, men høst viden og bring gerne det videre.

En stor opfordring til gruppen og andre interesserede!

Vi mangler medlemmer til at nå vores mål for at være under § 8a, som omhandler skattefradrag for firmabidrag og fonde.

Hvis du melder dig ind efter 1 juli, er det halvt bidrag resten af året, da der opkrævning for hvert nyt år den 2 januar.

Du kan melde dig ind her eller på mobilepay 67648, husk der at skrive medlemskab eller støttemedlem.

Hvis du allerede er medlem, er der måske nogen i familien eller vennekredsen, der kan være interesserede i at blive støttemedlemmer for 100,- kr.

Tusind tak ♥️